Isbadning: Hvor længe bør du egentlig være i vandet?

Og er det »snyd« at bruge neoprensokker?

Tekst Tina Hage

Therese Kildebo, instruktør i kontrastterapi og grundlægger af Hvilepusten, tror, at mange kan få et nyt syn på isbadning, når de kender deres egen intention.

Mange tror, at de skal sidde længe i vandet for at få en sundhedseffekt. Men ifølge Therese sker det vigtigste helt i starten. Når kulden rammer huden, kommer det naturlige gisp, og kuldereceptorerne aktiveres. Det er denne respons, der sætter de gode sundhedseffekter i gang:

– Du behøver ikke være længe i vandet, for kuldereceptorerne sidder i huden, siger Therese.

For mange er det en lettelse. Det betyder, at kroppen reagerer længe før, man selv når at »præstere« noget som helst. Effekten ligger i mødet med kulden – ikke i at holde ud.

Her dukker også et af de mest almindelige spørgsmål op:

Er det snyd at bruge neoprensokker?

– Nej. Det er en god måde at gøre badet mere behageligt på. Det forringer ikke sundhedseffekten. Vi har mere end nok kuldereceptorer i huden, fortæller hun og fortsætter:

- Når vandet er 10–15 grader, kommer effekten efter omkring 15 sekunder. Er vandet omkring fem grader, ser det ud til, at sundhedseffekterne kommer endnu hurtigere.

Efter den første fase fortsætter kroppen med at reagere positivt, men effekten stiger ikke ubegrænset.

— Tværtimod kan det blive en belastning, når de indre organer begynder at miste varme. Det er her, mange misforstår – at sidde længe i vandet giver ikke bedre sundhed.

De mest almindelige sundhedsgevinster, Therese ser blandt vinterbadere, er bedre restitution, smertelindring og en ændret måde at opleve smerte på – og en mere stabil varmefølelse over tid. Mange genkender også følelsen af ro bagefter, når kroppen falder på plads igen.

For Therese selv blev forskellen tydelig i hverdagen: Hun gik fra at sove med elektrisk varmetæppe hele året til at klare sig med den tyndeste sommerdyne, også om vinteren.

Hun synes, det er godt at tænke over sin egen intention:

– Vil du fremme din egen sundhed, skal der ikke meget til, siger hun. 

– Nogle vil træne viljestyrke eller udholdenhed. Så kan man sidde lidt længere, fordi intentionen er en anden.

Det handler ikke om rigtigt eller forkert – kun om at vide, hvad man vil have ud af mødet med kulden.

  Tilbage til artikler      

 

Isbadning: Hvor længe bør du egentlig være i vandet?

Mange tror, at de skal sidde længe i vandet for at få en sundhedseffekt. Men ifølge Therese sker det vigtigste helt i starten. Når kulden rammer huden, kommer det naturlige gisp, og kuldereceptorerne aktiveres.

Læs mere

Styrk evnen til at være i ubehag

At mestre ubehagelige situationer med ro kan virke udfordrende for mange. Men vidste du, at vinterbadning faktisk kan hjælpe dig med netop det?

Læs mere

Vinterbadning med Heidi Tovdal:

— Det er dig, der skal have kontrol over kroppen, og ikke omvendt.

Læs mere

— Magien sker, når termometeret rammer 10 grader

September er måneden, hvor helårsbadere forbereder sig til koldtvandssæsonen. Den voksende trend i Norge har gjort selv den største frossenpind nysgerrig.

Læs mere

Vinterbadning bryder autopiloten i hjernen

 Kuldeeksponering bryder autopiloten i hjernen, fortæller Audun Myskja, overlæge og forfatter til blandt andet »Kunsten å finne ro« og »Tibetanske riter«.

Læs mere

Helårsbadning – bad året rundt!

Vidste du, at vinterbadning har en lang række sundhedsmæssige fordele?

Læs mere